Gjesteliste: Mikael R. Andreasen

Mikael R. Andreasen (32) fra København er frontfigur bak det musikalske prosjektet Kloster. I januar utgir han sitt tredje album med tittelen Do Not Be Afraid. Platen er skapt i fellesskap med 16 venner og bekjente, og masteret af KRAMER (Low, Yo La Tengo, Serena Maneesh, Galaxie 500, Danielson Famile og andre).

- Hei Norge. Jeg har ikke lyttet til ekstremt mange plader fra 2007. Jeg brugte mere tid på at opdage og genopdage en del gamle plader. Derudover har jeg det også svært med at prioritere albums og laver derfor nærmest kategorisk aldrig top 10-lister. Måske vil det give mening at kåre den absolut bedste plade, men hvordan skelner man eksempelvis mellem nummer 7 og 8? Kan nogen være så fintfølende og opmærksom at man med vægt bag sine ord kan proklamere at en plade bør være nummer 7 og ikke 8 på en top 10-liste? Jeg kan i hvert fald ikke. Dog har der været albums fra 2007 som har skilt sig specielt ud for mig. Albums som på forskellig måde har gjort et særligt indtryk. Nogle har gjort mig tavs og eftertænksom. Nogle har været tæt på at bringe tårer frem. Nogle har givet mig danseskoene på. Og nogle har efterladt mig med et stort smil på læben.

Her følger 11 albums (i uprioriteret rækkefølge!) fra 2007 som for mig gjorde det forgangne år lidt bedre:

Erik Enocksson - Farväl Falkenberg

CD (Kning Disk)
Farväl Falkenberg er navnet på en svensk film som jeg endnu ikke har fået set, men jeg bestilte den på dvd umiddelbart efter jeg havde hørt Erik Enockssons soundtrack til filmen. Akustiske instrumenter der skaber hjerteskærende og påtrængende ambiens. Pumpeorgel og klaverer som Phil Elverum ville misunde. Knirkelyde. Guitarer med nylonstrenge. Lidt vokal hist og pist og fløjteri.

Nu venter jeg på det helt rette øjeblik til også at få set selve filmen.
» [vis produktdata]

Mount Eerie - Pts. 6 + 7

Vinyl 10" (PW Elverum & Sun)
Phil Elverum er en personlig ven af mig, og jeg afventer derfor altid nye udspil fra ham med særlig spænding.

Denne udgivelse er en 4-numres ep på 10” vinyl samt en 162 siders flot indbundet bog med fotografier Phil har taget gennem de seneste 10 år.

Det er det mest dystre jeg har hørt fra hans side.

Side 1 åbner med et langt dronende nummer der aldrig kommer rigtigt i gang. Distortede guitarer, et orgel, delayagtigt strummet akustisk guitar i baggrunden, sparsomme, men effektfulde trommer og Phil der messer på toppen af det hele. Nummeret kalder på forløsning, men forløsningen kommer først i næste nummer der indledes med et friskt og coolt trommebeat akkompagneret af typisk Elverum-klaver og sang. Man sidder uvilkårligt og vugger lidt frem og tilbage med et smil på læben, og for et øjeblik er det dystre væk, men nummeret ender dystert dronende og med tung tung regn der falder. Dyster dyster dyster, nu må jeg ikke skrive dyster mere. Side 2 fades op med guitarklimpren, fjerne bækkener og tamtammmmmmmmmmmer og lange toner fra et keyboard og Phil der synger om ”the distance is shown” og om bjerge og andet af det han så godt kan lide at synge om, og så afbrydes det hele af metalhuggende guitarer. Og så kommer det mest overvældende nummer med mere metalguitar og med bas og trommeanslag der buldrer som et bjerg der taber store klippestykker (og i hvert fald gennem mine højttalere får hele lejligheden og måske resten af opgangen til at bevæge sig) og orgel og ordløse munkekatedralskeagtige stemmer.

Til sidst dukker Phil selv op og synger om hans "beloved" som han udtrykte det da jeg var sejlet i en kano med ham over på en lille ø i en sø og hvor vi stod (han med hånden på hjertet) og kiggede over på Mount Eerie (Mt. Erie).

Jeg lyttede til pladen med min veninde Sarah Hepburn og drak solbærvodkadrinks og efterfølgende var vi begge helt breathtaken (fordi vi taler engelsk med hinanden) og overvældede, men vi var også fyldt af en følelse af tristhed. Et lille værk der er alle pengene værd.
» [vis produktdata]

Sylvain Chauveau - Nuage

CD (Type)
Et sted mellem Arvo Pärt, Max Richter og Rachel's placerer Sylvain Chauveau sig i mit hoved. En nærmest majestætisk lille plade til den mørke vinter.
» [vis produktdata]

Abandoned Toys - The Witch's Garden

CD (Mythical)
Dette er blevet en af mine favoritplader at høre på min ipod når jeg går gennem Københavns gader. Den skaber både ro og uhygge på en sær neoklassikal og mørk ambient måde. Det er nærmest mere en stemning man trækkes ind i end egentlig musik man lytter til.
» [vis produktdata]

The White Lodge - Twilight Vision

CD (Attacknine / Darla)
Denne plade minder mig på mange måder om Labradfords tre første plader og lidt om tidlige Hood-plader, og det er måske grunden til at jeg kunne lide den allerede ved første gennemlytning. Modsat Labradfords meget minimale og stramme instrumentering, så præsenterer The White Lodge en større variation i lydbilledet og har lavet en flot plade som jeg bedst kan beskrive som industriel ambient (uden at der skal associeres til ”industrial” på nogen måde!). Endnu en ipod-favorit.
» [vis produktdata]

Adrian Orange - Adrian Orange & Her Band

CD (K Records)
Adrian Orange er også en god personlig ven af mig, og verden kender ham nok bedst for hans projekt Thanksgiving. Jeg er en stor fan af hans Welcome Nowhere som han udgav på P.W. Elverum & Sun, men ellers har jeg fundet en del af hans plader lidt ensformige. Derfor blev jeg også meget overrasket da jeg så modtog denne plade. Adrians skæve og charmerende sange tilsat en blanding af verdensmusik, dub, reggae, party, blæserinstrumenter og en fantastisk produktion. Jeg dansede meget af sommeren til denne plade, og jeg elsker når kunstnere man kender godt overrasker en fuldstændigt.
» [vis produktdata]

Britney Spears - Blackout

CD (Jive / Zomba / Sony Music)
Måske den mest overraskende plade på listen. Normalt ville jeg slet ikke have tillagt Britney nogen opmærksomhed, men en amerikansk gut som jeg har musikalsk tillid til, skrev dette om pladen:

”I'm just going to say this once, and then I'm done - this is one of the best and weirdest albums of the year. Much of it sounds like Autechre and that Justice record put together, and there's not a single line of straight-sung vocals on the record - everything's chopped and auto-tuned and vocoded and bitcrushed and granulized and weirded out. Not poptimism, not irony – honesty.”

Og ja, så var jeg nødt til at høre pladen. Hvis man formår at se bort fra alle de triste omstændigheder omkring fænomenet Britney Spears, ja, så er det en virkelig god popplade som til min store overraskelse har puttet danseskoene på mine fødder. Sejt at den slags popmusik også kan være cool.
» [vis produktdata]

Marissa Nadler - Songs III: Bird on the Water

CD (Peacefrog)
Det tog mig lang tid at blive klar over hvor god Marissa Nadler er, men hun har virkelig taget mig med storm i år. Hvis altså det giver mening at tale om storm i sammenhæng med så rolige og fine sange. Man burde kunne leje hende til at synge godnatsange hver aften før man gik i seng. Elsker at lytte til nummeret Dying Breed i høretelefoner.
» [vis produktdata]

Iron & Wine - The Sheperd's Dog

CD (Sub Pop)
Jeg har været glad for Sam Beams sange siden debuten The Creek Drank the Cradle. De er ofte af en kvalitet hvor de sagtens kan bæres blot af hans stemme og en akustisk guitar eller banjo alene. Alligevel var det dejligt at høre at han havde valgt at lave fyldige og rigt instrumenterede sange på dette års udspil. Resultatet er blevet en varieret plade som bindes fint sammen af hans behagelige, rolige stemme. Jeg synes pladen topper med singlen Boy With a Coin som med sine coole håndklap får mig til at danse svævende rundt. Jeg proklamerede kort efter pladen kom ud at jeg gifter mig med den første der frier mens Boy With a Coin spiller.
» [vis produktdata]

Spokane - Little Hours

CD (Jagjaguwar)
Spokane har i mange år været et af mine favoritbands som jeg med succes har præsenteret for flere af mine nærmeste venner. Jeg har svært ved at forklare hvorfor jeg er så glad for netop dem, og dette album er vel egentligt ikke bedre end tidligere udspil. Men jeg er imponeret over at de får så lidt til at lyde som så meget. Der er en sær spænding mellem nærvær og fravær i deres lydbillede, og det er en fantastisk plade at læse til.
» [vis produktdata]

Tenniscoats - Tan-Tan Therapy

CD (Häpna)
Jeg hørte Tenniscoats live i København, og de spillede en minimal og skramlet og god koncert med en stribe catchy melodier sunget på uforståeligt japansk. Jeg købte en plade efter koncerten og har også lyttet til den en del gange, men den forløste sig aldrig rigtigt ud over at være charmerende. På dette udspil har de fået svenske Tape med som backingband, og det synes jeg har givet dem det sidste de manglede til rigtigt at overvinde mig. Det er blevet en sprudlende og legende plade som lyder som Tenniscoats, blot med lidt mere struktur og et breddere lydspektrum. Svært ikke at blive i godt humør af denne plade.
» [vis produktdata]


(07.01.08)

Siste anmeldelser

Artikler, nyheter


KRAMPE - eller hvordan en snarvei førte til at du gikk deg vill i skogen

Fortellingen om progressiv rock er fortellingen om en utvikling. Dens historikk har ingen egentlig begynnelse eller slutt., men heller er det en påpekelse av interne faser i en bestemt musikkstil.

Podium

Hovedsiden / Siste:

The Secondhand Emporium søke...
14.11.17 - 12:09

Veldig fint innlegg, takk 192.168.0.1...
08.11.17 - 10:05

Jeg er enig med...
08.11.17 - 10:04

> Registrer deg som forumbruker her.

Feedback


Jeg Vil Hjem Til Menneskene - Susanna Wallumrød
Konservativ?
(05.04.11)

Memories Of A Lifetime - Ole G. Nilssen
En fantastisk CD. Blir aldri lei av denne musikken!
(03.04.11)

The Agent That Shapes The Desert - Virus
Heilt ueinig
(29.03.11)

Groovissimo