Når himlen åbner sig

Intervju med den plateaktuelle nordatlantiske sangfuglen Guđriđ Hansdóttir.

Det er efterhånden to år siden at den nordatlantiske sangfugl Guđriđ Hansdóttir debuterede med den fine, om end noget iscenesatte færøske tragedie Love is Dead. Derfor kommer det ikke som den helt store overraskelse, at hun nu - endelig, hvis jeg må indskyde en personlig bemærkning - er klar med efterfølgeren, den svære toer, som dog ikke lyder til at have været særlig besværlig at arbejde sig frem til, men snurrer let og erklæret glad rundt og serverer rotation efter rotation på anlægget iørefaldende popmusik af et godt hjerte.

Her afslører sig allerede den første, den største overraskelse for trofaste lyttere: The Sky is Opening er en velskrevet, veltilrettelagt, veludført pop-plade.

Men faktisk varsler netop det statement kun den mest åbenlyse af de mange forandringer som toeren gemmer på i forhold til debuten. Kigger man lidt nærmere opdager man så mange, at det nærmest er umuligt at få dem alle sammen indfanget på papir.

For det første springer Hansdóttir lige ud i de tog udgiver opfølgeren selv. For det andet det ellers så fine backingband fra Love is Dead skiftet ud. For det tredje har hun kun forfattet en håndfuld af de nye tekster selv. For det fjerde er to af disse tekster fra fremmed hånd skrevet på hendes modersmål. For det femte præsenterer The Sky is Opening et markerer stemningsmæssigt skifte, forårsaget af - ah, ja, som det trin for trin nok bliver mere og mere tydeligt, så kunne den nye plade ikke undgå at forårsage en kaskade af spørgsmål fra mit nysgerrige indre.

Et forhold er dog ikke forandret: Hun synger heldigvis stadig, som om en engel har kysset hende.

Men lad mig prøve at trevle forskellene op én efter én og se, hvor mange jeg kan nå; spørgsmål nummer et må være, hvordan hun selv ser forskellene mellem plade ét og plade to?

- Love is Dead var plade med et meget lavt budget, og musikerne var alle unge og uerfarne. Faktisk blev den optaget med et lille mobilt studie, og der blev ikke brugt ret megen tid på hverken arrangering eller indspilning. Denne gang gik jeg meget op i, at alle musikerne havde det godt i studiet, at der skulle være en god atmosfære, og at der altid var øl i køleskabet. Egentlig tænkte jeg ikke så meget over resultaterne, for jeg anede ikke på forhånd, hvilken retning jeg skulle/ville i, men kastede mig bare ud i at lave pladen og håbede så på et godt resultat.

- Den nye plade er desuden optaget i det bedste studie på Færøerne, Bloch Studio, som ejes/køres af Jonas Bloch, nok mest kendt fra Teiturs The Singer og Káta Hornið. Mine nye musikere blev udvalgt med stor omhu, så de passede til min musikstil. Herefter brugte jeg megen tid på at gennemtænke musikken, arrangementerne, med den indstilling, at kun det bedste var godt nok. Bagefter blev pladen mikset i Berlin af Michael Ilbert i Hansa Studio. Sidst, men ikke mindst, så The Sky is Opening meget lys og positiv, i modsætning til Love is Dead, som fremstod mere melankolsk og mørk.

Det stemmer meget godt med min oplevelse; jeg hører en mere poppet, en mere umiddelbar og ligefrem plade nu?

- Det er delvist rigtigt. Denne gang har jeg bestræbt mig på at lave en ethundrede procent ægte pop-plade, der virkelig skulle lyde sukkersød, men dog stadig have et tvist af folkemusik og halvfjerdser rock. Men jeg synes ikke selv, at denne plade er mere ligefrem end min første. Den nye plade kræver langt flere gennemlytninger for at forstå musikken, og derfor vil jeg aldrig selv rubricere den som easy-listening. Når det er sagt, så har jeg altid drømt om at lave en plade så poppet som The Sky is Opening, og den drøm er nu gået i opfyldelse, så jeg er glad.

To af elleve sange på The Sky is Opening er skrevet på færøsk. Hvordan og hvorfor er det nu kommet så vidt, at tiden var inde til det? Og hvad kan færøsk som engelsk ikke kan? Ikke mindst: Hvorfor er det tekster, du ikke selv har skrevet?

- Idéen til to færøske sange opstod for omkring et år siden. På det tidspunkt havde jeg en engelsk manager, og det var ham, som forslog at min næste plade skulle indeholde to færøske sange. Han mente, det ville gøre pladen eksotisk og spændende for det internationale marked. Den idé tog jeg til mig og skrev hurtigt et par sange på færøsk og valgte siden de to bedste ud. Det blev Stjörnur og Mjörkanáttin.

Hvorfra kom idéen til at bruge netop twang-guitar på Stjörnur?

- Idéen lå lige for en dag, da Mikael Blak, min co-producer og bassist, havde sin søns lille pignose-guitar med i studiet. Det er en lille el-guitar med indbygget forstærker. Mikael insisterede temmelig kraftigt på, at vi skulle bruge den på pladen. Så indspillede vi Stjörnur og fandt hurtigt ud af at pignose-guitaren ville lyde perfekt der og passede godt ind i stilen. Vi er alle sammen meget glade for den, og Mikaels søn er også meget stolt over, at vi bruger hans flotte guitar på pladen.

Kan du fortælle lidt om, hvad de to sange, altså Stjörnur og Mjörkanáttin, handler om?

- Stjörnur - stjerner, er et digt skrevet af en ung pige, der hedder Sigga Maria Højgaard; jeg fandt det i hendes digtsamling Savn og kunne rigtig godt lide det. Det handler at være på toppen, hvor alting skinner og er lyserødt. Men når man falder ned igen, bliver det meget ensomt. Og den stjerne, der faldt ned, længes op i varmen igen. Og Mjörkanáttin, tågenat, beskriver en person, som går ude i natten og oplever, at tågen kommer imod ham. Dette digt er skrevet af den anerkendte færøsk forfatter Guðrið Helsmdal Nielsen og er fra 1952. Nogle mennesker tror, at tågen er døden, der kommer imod den gående, mens andre tror, at det handler om en pige, som møder sin elskede i tågenatten. Jeg faldt for digtet første gang, jeg læste det, og jeg synes personligt, at Mjörkanáttin handler om pigen, der møder sin elskede i natten.

Kan vi forvente mere på færøsk fremover, eventuelt også dine egne tekster?

- Ja, jeg tror, at jeg i fremtiden vil prøve at skrive flere sange på færøsk, og at jeg måske en dag vil lave en plade udelukkende med færøske sange - både med mine egne og andres tekster. Men lige nu koncentrerer jeg mig først og fremmest om at synge på engelsk og lave musik til det internationale marked.

I det hele taget er der flere sange denne her gang, du ikke selv har skrevet; hvordan kan det være?

- Jeg ser mig selv mere som komponist end forfatter. Desuden synes jeg, at det er spændende at opstøve andres digte/tekster, finde de, som taler mest til mig og så sætte dem i musik. Jeg vil hellere bruge kræfterne på at lave gode melodier, men engang imellem får jeg lyst til at skrive en tekst, og så gør jeg det.

Fortsætter du så med at koncentrere dig om musikken og ’låne’ teksterne fra andre?

- Jeg tror, at der bliver plads til begge, også fremover. Jeg vil altid skrive tekster, men vil også altid være på udkig efter gode tekster udefra.

Sidste gang var det en meget ’iscenesat’ plade, en forestilling, et teaterstykke; er denne plade mere - skal vi sige - oprigtig og ærlig? Eller, sagt på en anden måde, er det mere dine sange end historier om andre?

- Denne plade er meget ærlig. De sange, jeg selv har skrevet, er meget personlige og er om ting, jeg selv har oplevet. De andres tekster er også historier, som jeg selv føler, at jeg kan identificere mig med og relatere mig til. Det er meget vigtigt for mig, at jeg føler det, som jeg synger om. Min musik skal komme helt hjertet.

I forhold til Love is Dead er hele bandet – så vidt jeg da kan se – skiftet ud; hvorfor, når nu det fungerede så godt?

- Det er blevet en helt naturlig udskiftning. Jeg havde spillet med drengene i to år, men da jeg planlagde optagelserne til den nye plade, forekom det mig oplagt at fortsætte med nye musikere. Jeg syntes, min musik havde udviklet sig temmelig meget, og jeg følte, at jeg måtte forny mig og dermed også holdet bag mig. Og til denne opgave har jeg været meget kritisk i forhold til musikerne. Jeg ville have de bedste, og jeg brugte megen tid på at finde de rigtige. Jeg er i dag meget fornøjet med sammensætningen af bandet.

Har du samme, nye band med ude og optræde?

- Jeg spiller faktisk ret meget solo, men til koncerter med band er det samme besætning som på pladen, lige med undtagelse af trommespilleren Derek Murphy, der bor i Amerika. Men i hans plads har jeg taget Rógvi á Rógvi, som er en af Færøernes mest eftertragte trommespillere.

Du udgiver denne plade selv; hvorfor?
- Blandt andet fordi, jeg godt kan lide nye udfordringer. Nu var det pladeselskabet Tutl, der udgav Love is Dead, men ved selv at udgive The Sky is Opening ser jeg faktisk en hel del muligheder for at få pladen ud til flere lande gennem gode distributionsaftaler. Det er samtidig ret dyrt at producere en plade som den her, og derfor er jeg meget opmærksom på, at aftalerne omkring distribution og alt det andet bliver så gode som overhovedet mulige.

Hvordan har arbejdet været med The Sky is Opening i forhold til Love is Dead?

- Når man er i studiet for første gang lærer man en masse ting, og bagefter ved man bedre, hvad man skal og særligt IKKE skal gøre næste gang. Det er nok den største forskel optagelserne imellem. Denne gang brugte vi desuden meget mere tid på optagelserne, og gik efter at få alt spillet rigtigt ind. Der blev lagt et mere intenst arbejde i at få kvalitet. Der var også mange flere musikere involveret, og det var en stor udfordring for mig at få alt til at hænge sammen. Denne gang er jeg selv producer, og derfor er The Sky is Opening meget mere mig, end noget andet jeg har lavet, og jeg fik lov til at udfolde mig selv.

Hvad ligger du selv i titlen?

- Titlen, The Sky is Opening, er hentet fra en linje i sangen Walk With Me. Jeg kunne rigtig godt lide den og synes, at det er en rigtig god titel. Titlen signalerer en ny begyndelse. Den rummer en følt forløsning fra mørket og smerten. Den symboliserer bedre tider. Jeg har bevæget mig fra en dyster, mørk musik til en meget mere glad og positiv plade. Det er det, der ligger i titlen.

Hvem er dine inspirationskilder og hvordan influerede de The Sky is Opening?

- Jeg lytter meget til musik; andre sangskrivere er nok mine største inspirationskilder. Eksempelvis elsker jeg svensk popmusik, og er stor fan af The Cardigans, og det har jeg været de sidste 15 år. Men jeg bliver også inspireret af store kvindelige artister såsom Kate Bush, Joni Mitchell, PJ Harvey og færøske Annika Hoydal.

- De elleve sange på min nye plade, blev alle skrevet efter, at jeg havde deltaget i en co-sangskriverworkshop, som Roar Aamundsen arrangerede i juni 2008 – sammen med tolv andre sangskrivere. Jeg lærte virkelig meget af de øvrige deltagere. Jeg absorberede alle deres tricks, og da jeg kom hjem igen, skrev jeg den nye plade. Derfor betyder det meget for mig at være sammen med andre sangskrivere, og jeg kan godt lide at tage til disse "co-writing" sessioner og lignende workshops. Det synes jeg, at alle sangskrivere burde gøre engang i mellem.

Hvad synes du der er lykkedes bedre på The Sky is Opening i forhold til Love is Dead? Og måske - lidt frækt - også omvendt?

- På nuværende tidspunkt mener jeg ikke, at der er noget på Love is Dead, der er lykkedes bedre end på The Sky is Opening. Det, som jeg føler, er lykkedes bedre med den nye plade er, at jeg har haft meget mere at sige. Det er mine egne ideer. Det er mine egne arrangementer, der er blevet brugt, og jeg har følt, at jeg har haft ethundrede procent kontrol over min musik. Jeg har bare været mere sikker denne gang, og jeg er glad for at have fået muligheden at lave en plade, jeg er tilfreds med.

Det kan hun, selvfølgelig, men ikke mindre både du og jeg prise os nærmest lykkelige for. Tilfredshed kan både høres og læses på The Sky is Opening, en samling sange man nemt kan nynne med på, men desforuden en poesibog man kan fordybe sig i uden at løbe tør for stof lige med det samme. Det kan godt være, at den er sød, men den indeholder i mine ører ingen tomme kalorier.

Himlen åbner sig sandelig, og solen skinner igennem.

Foto: myspace.com/Guđriđ Hansdóttir, presse. Av Heiðrik á Heygum.


comments powered by Disqus

 



Siste anmeldelser

Artikler, nyheter


Pink Floyd: 1967-1977

Denne artikkelen er en kort gjennomgang av Pink Floyds mest sentrale verker perioden 1967-1977, deres viktigste periode.

Groovissimo